Menu

DBU Børneklub

Fodbold for børn – Mathilde går forrest

IFM Fodbold er blevet udnævnt til DBU Børneklub.

Fodbold for drenge og piger har altid været en hjertesag i IFM Fodbold. Derfor er det en kæmpe anerkendelse, at klubben netop er blevet udnævnt til at være ’DBU Børneklub’. Dermed slår vi vores status fast som en af de klubber, der gør noget ekstra for at give små og store piger og drenge en fantastisk oplevelse med at gå til fodbold.   

At være DBU Børneklub er ikke kun et bevis på, at klubben i forvejen gør et godt og stort stykke arbejde. Med titlen følger også en række krav om at gøre noget ekstra, og det arbejde har vi sat i gang. Og vi vil fortsætte indsatsen med børnefodbold i de kommende mange år.

Børneudviklingstræner: En af de helt centrale elementer for en DBU Børneklub er ansættelsen af en børneudviklingstræner. Her har vi ansat Mathilde Lykke Nielsen. Hun er en af ’vores egne’, da hun selv har oplevet at være en af de helt små børnespillere i IFM Fodbold og har trænet og spillet i massevis af timer på vores anlæg. Nu skal hun være med til at skabe endnu bedre rammer for klubbens børne- og ungdomstrænere og dermed give vores helt unge medlemmer en god, sjov og udviklende start på forhåbentlig lange fodboldkarrierer.

Har du spørgsmål eller input til vores arbejde med børnefodbold, er du velkommen til at kontakte Mathilde.

Mathilde Lykke Nielsen
Tlf: 61464824

Børnepolitik: Rammerne for børnefodbold skal være så optimale som muligt i en DBU Børneklub, og derfor har vi lavet en børnepolitik, som både trænere, forældre og ledere kan arbejde ud fra.

Du kan læse mere om vores børnepolitik her (pdf).   

Hvad er en DBU Børneklub? Hos DBU kan du læse mere om forudsætningerne for at blive en børneklub, om DBU’s anbefalinger samt nogle ekstra råd til en DBU Børneklub.

Luk